• Renovering
  • Radiatorer
  • Energieffektivitet

Husrenovering: en sammenligning af gennemgribende renoveringsteknikker i forskellige EU-lande

Renovering af vores bygningsmasse er afgørende for at fremme omstillingen til ren energi. Men hvad er de bedste teknikker til husrenovering, og hvordan påvirker klimaforholdene deres resultater i forskellige lande? Dette har Purmos seneste forskningsprojekt forsøgt at finde frem til med en undersøgelse af gennemgribende renoveringer i 3 EU-lande.
Gennemgribende renoveringsteknikker

Renoveringsbølge

For at Europa kan blive klimaneutral inden 2050, er EU’s Renoveringsbølge-initiativ afgørende. For at dekarbonisere Europas bygningsmasse inden 2050 skal den nuværende renoveringshastighed imidlertid tredobles. Lige fra renovering af enfamiliehuse til flerfamiliehuse og kommercielle bygninger betyder det, at man skal undersøge energistrømmene, optimere bygningernes energimæssige ydeevne – ofte gennem en renovering af bygningens klimaskærm – og muligvis indføre varmegenvinding.

Typisk hus til renovering

For at få mere indsigt i, hvilke renoveringsteknikker der leverer den bedre energimæssige ydeevne under forskellige klimaforhold, påbegyndte Purmo Group i starten af 2022 to gennemgribende renoveringskoncepter på et typisk tysk enfamiliehus fra 70'erne. I sin oprindelige tilstand har huset en gaskedel, der opvarmer radiatorer med en fremløbstemperatur på 90/70 °C, mekanisk udsugning, 1-lags vinduer samt uopvarmet kælder og loft.

I anden fase vil undersøgelsen fokusere på flerfamiliehuse med lignende kriterier.

HVAC-renoveringskoncepter

For at bringe det utidssvarende hus op på niveau med de nuværende energistandarder udarbejdede Mikko Iivonen, Senior R&D Adviser hos Purmo Group, to gennemgribende renoveringskoncepter sammen med forskere og professorer fra Tallinns Teknologiske Universitet (Taltech), Dresdens Tekniske Universitet og Padua-universitetet. Begge koncepter omfatter forbedringer af klimaskærmene, herunder yderligere isolering af ydervæggene, taget, loftet og gulvet mod den uopvarmede kælder, installation af nye 3-lags vinduer, solcellepaneler og en airconditionenhed til køling (opdelt luft-til-luft-system).

Det første HVAC-renoveringskoncept tilføjer en udendørs luft-til-vand-varmepumpe samt gulvvarme samt mekanisk indblæsning og udsugning med varmegenvinding (HRV). Det andet renoveringskoncept kombinerer en udsugningsvarmepumpe med mekanisk udsugningsventilation, hvor fordamperen udvinder varme fra udsugningsluften til at opvarme radiatorerne og det varme brugsvand i huset.

Beregning af energimæssig ydeevne

Logisk set har begge metoder energibesparende effekter og forbedrer bygningens energieffektivitet. Det er ikke nogen hemmelighed. Nationale beregningsmetoder for energimæssig ydeevne forekommer til gengæld nogle gange at være en hemmelighed. En anden tilgang til beregningen kombineret med forskellige klimaforhold kan skabe et meget anderledes resultat. Undersøgelsen simulerede derfor den samme renovering af huse i Estland (nordisk klima), Tyskland (centraleuropæisk klima) og Italien (sydeuropæisk klima) ved hjælp af IDA ICE Building Physics-softwaren.

Sammenligning af resultaterne

Når man ser på enfamiliehuset i dets oprindelige tilstand, viser den estiske beregningsmetode et primærenergiforbrug på 364 kWh/m2 sammenlignet med henholdsvis 295 kWh/m2 og 182 kWh/m2 for Tyskland og Italien. Dette er allerede en væsentlig forskel. Hvis vi derefter anvender gennemgribende renoveringsmetode nr. 1, falder energiforbruget betydeligt til 76 (EE), 50 (DE) og 43 (IT) kWh/m2. Det andet renoveringskoncept har sammenlignelige resultater med 86 (EE), 45 (DE) og 48 (IT) kWh/m2.

Disse resultater tager ikke højde for den varmeenergi, der leveres af solcellepanelerne. Hvis vi lægger denne faktor til beregningen, ændres værdierne for primærenergiforbruget fuldstændigt og er endda negative (inklusive bygningens energi) i den italienske model, hvor varmebehovet er lavere på grund af det varmere klima. For HVAC-renoveringskoncept nr. 1 er værdierne 45 (EE), 33 (DE) og -55 (IT) kWh/m2. For den anden metode er energiforbruget 55 (EE), 18 (DE) og -50 (IT) kWh/m2.

Konklusion

Efter simuleringen af en husrenovering i 3 forskellige europæiske lande konkluderer undersøgelsen, at begge de foreslåede renoveringskoncepter er egnede til en gennemgribende renovering, der resulterer i en reduktion af primærenergiforbruget på mindst 70 %. Det første koncept, der omfatter luft-til-vand-varmepumpen, viser generelt bedre resultater end udsugningsluft-varmepumpen. Det kræver dog installation af et HRV-ventilationssystem, som resulterer i højere investeringsomkostninger. En stor fordel ved det andet renoveringskoncept er, at beboerne kan fortsætte med at bo i huset under renoveringen.

Undersøgelsen viser også, at varmebehovet i gennemgribende renoverede bygninger er betydeligt lavere end i de oprindelige bygninger, og dermed fungerer radiatorer i normal størrelse hensigtsmæssigt med varmepumper.