• Vandbåren varme
  • Radiatorer

Tjekliste til et balanceret og effektivt varmesystem

For at hjælpe VVS-installatører og slutbrugere med at planlægge effektive varmesystemer har vi lavet en tjekliste med de kriterier, der danner grundlag for et balanceret og effektivt varme- og kølesystem. Med strukturerede spørgsmål (hvad, hvor, hvordan, hvorfor og hvem) hjælper spørgeskemaet med at skaffe omfattende data om den specifikke bygning og dens behov for opvarmning og køling. Dette datamateriale danner derefter grundlag for rådgivning om et balanceret varme- og kølesystem, der opfylder individuelle behov.
tjekliste til et balanceret varmesystem

Spørgsmål 1: Hvilken type bygning er det?

Den første nøglefaktor, der påvirker varmebehovet, er typen af den bygning, der skal bruge et varme- og kølesystem. Et parcelhus til en familie vil naturligvis have et andet varme- og kølebehov end et rækkehus eller en boligejendom med flere lejligheder beboet af flere beboere.

Spørgsmål 2: Hvordan bruges bygningen?

Afhængigt af bygningens anvendelse kan der være behov for et andet varme- og kølesystem. Et familiehus, der er beboet hele året og måske endda har hjemmekontor, skal opvarmes og styres anderledes end et sommerhus, der bruges sporadisk, eller en kontorbygning, der kun er befolket fra 9 til 17 på hverdage.

Spørgsmål 3: Hvad bruges bygningen til?

Uanset om bygningen er beregnet til privat brug eller erhvervsbrug, gør det også en forskel i forhold til valget af et effektivt varme- og kølesystem. Mens varme- og køleløsninger til boliger ofte skræddersys til at garantere beboernes indendørskomfort og passe til deres livsstilsvaner, er systemer til erhvervsbrug, f.eks. kontorbygninger eller skoler, nødt til at skabe et indeklima, der opretholder produktivitet, koncentration og velvære.

Spørgsmål 4: Hvad er byggeåret?

Byggeåret afslører en masse om mulighederne for at installere et nyt og effektivt varme- og kølesystem. Gamle huse med forskellig eller måske slet ingen isolering har forskellige varme- og kølebelastninger. Isoleringsgraden påvirker typen og størrelsen af de nye varmekilder (radiatorer og/eller gulvvarme).

Spørgsmål 5: Hvor mange personer bor/arbejder der i bygningen?

Antallet af personer i et rum påvirker ikke kun varme- og kølebelastningen, men også rumtemperaturen. Hver person afgiver ca. 80-100 W energi til rummet, hvilket betragtes som en indbygget varmegevinst. Om vinteren betyder de ekstra varmegevinster en reduktion af varmebelastningen, hvorimod de ekstra varmegevinster om sommeren kan kombineres med køling. For at forhindre overopvarmning på grund af høje energigevinster kræves der et hurtigtvirkende system bestående af en rumtermostat og moderne radiatorer med lavt vandindhold.

Spørgsmål 6: Hvor stort er opholdsområdet, og hvordan påvirker det designet?

En bygnings opholdsrum omfatter typisk rum som stue, soveværelser, kontor eller studie, badeværelse, separat toilet, køkken og spisestue. Alle disse rum kræver et vist niveau af opvarmning og køling afhængigt af rummets areal. Opholdsområdet er vigtigt for at bestemme størrelsen af varme-/køleenheden, og de enkelte rumarealer har betydning for radiatorernes størrelse. Ved køling skal der ud over opholdsområdet tages højde for både de indvendige og udvendige belastninger, f.eks. antallet af personer, indfaldende sollys og elektriske apparater.

Spørgsmål 7: Hvor stort er det anvendelige gulvareal?

I modsætning til det opvarmede opholdsområde opvarmer man generelt ikke de funktionelle områder (f.eks. kælder, opbevaringsrum, vaskerum og garager), der indgår i det samlede anvendelige gulvareal. Der skal dog også tages højde for gulvarealet ved beregning af varmebelastningen.

Spørgsmål 8: Hvilken energikilde anvendes i øjeblikket?

Ud over de praktiske udfordringer i forbindelse med eventuelle gasledninger og brændstoftanke spiller behovet for en betydelig reduktion af CO2-udledningen også ind, når der skal træffes beslutning om et varmesystem. Overvej derfor ikke kun den nuværende energikilde, men også muligheden for at skifte til vedvarende energi med f.eks. en varmepumpe og kombinere den med gulvvarme eller blæserkonvektorer.