• Produkt info
  • Vandbåren varme
  • Beboelsesejendom
  • Radiatorer

Radiator og indblæsning i lavtemperatursystem

Purmo AIR indblæsning i lavtemperatursystemer giver en sund varme og et behageligt indeklima. Indblæsningen er udviklet til at skabe optimal komfort og god luftkvalitet. Air er et dynamisk produkt, som kombinerer varme med ventilation for at opnå et sundt boligmiljø.

 

Et vigtigt funktionelt aspekt i valget af indblæsninger i lavtemperatursystemer er at sikre, at tilstrømningen af luft er korrekt, selv når termostaten og varmelegemet er slukket. Hvis der er et mellemrum imellem indblæsningen og radiatoren, fungerer systemet kun, når termostaten er tændt. Luften tvinges igennem radiatoren og forvarmes. Men hvis der er et mellemrum i systemet, og termostaten slukkes ved opnået temperatur, strømmer kold luft ind fra åbningen i væggen og indblæsningen og lige ud i rummet. Ved denne type indblæsning opstår der kold trækluft. Purmo AIR har en indblæsning, som sidder tæt mod radiatoren, og der slipper ingen luft ud i rummet andet end igennem radiatoren, hvori luften forvarmes og filtreres, selv om termostaten er slukket.

Hvorfor AIR indblæsning i lavtemperatursystemer?

Bygningen bør have et luftindtag et eller andet sted for at sikre et godt indeklima. Det kan enten gøres ved hjælp af maskinel lufttilførsel og udsugning eller på enklere vis via udsugning. I bygninger med maskinel udsugning fungerer en indblæsning bag radiatoren som et meget godt alternativ. At få luft ind på andre måder, f.eks. via et spjæld over vinduet eller igennem en ventil i væggen, kan ikke anbefales, da det ofte fører til, at beboerne stopper ventilerne til, når der bliver koldt udenfor for at forhindre kolde trækvinde.

Indblæsningen AIR bag radiatoren fungerer udmærket sammen med en udsugningsvarmepumpe. Luften filtreres omhyggeligt, forvarmes i radiatoren, optimerer varmespredningen i radiatoren takket være en bedre bevægelse af luften, og man kan endda drage fordel af varmen i luften. Varmegenvindingen sker i luft-vandvarmepumpen, hvortil energien overføres til opvarmning af brugsvand og centralvarmevand.

Indblæsning har vist sig at være den mest omkostningseffektive løsning til ventilation med mekanisk udsugning af luft og den mest energieffektive samlede løsning med udsugningsvarmepumpe.

Purmo AIR passar både i renovering och nybyggnation och används bland annat i Älvsbyhus hustillverkning i Sverige och i Finland.

Purmo AIR er velegnet til både renovering og nybyggeri, og bruges blandt andet i Älvsbyhus’ egenproduktion i Sverige og Finland.

Styring og udskiftning af filter

Du kan regulere luftstrømmen ind i huset igennem et styrespjæld. Det kan være nødvendigt at lukke helt for lufttilførslen, f.eks. hvis udeluften påvirkes af uventet forurening eller brand/røg. Det anbefales at udskifte filteret én gang om året.

Air tilluftsdon

Air filter

Referencer angående indblæsning i lavtemperatursystem

Indblæsningen AIR er velegnet til både nybyggeri og ved renoveringer. Lohikosken Majakka AsOy i Jyväskylä, Finland er et fantastisk eksempel på, hvordan man løser ventilationen ved hjælp af indblæsning og radiatorer i en nybygget lejlighedsopgang. Også her bruges der udsugningsvarmepumpe.

Ejendommen Bonden i Trångsund, Stockholm er et godt eksempel på, hvordan man løser ventilationen ved en renovering af over 100 lejligheder. To af lejlighederne er allerede testet og fungerer ganske udmærket. I dette boligkompleks fandtes der allerede spjæld under vinduerne til indkommende luft, og disse kunne ved hjælp af teleskoper tilpasses til AIR indblæsning. Også ved dette projekt går man over til lavtemperatursystem med udsugningsvarmepumpe.