• Nyheder
  • Energieffektivitet
  • Produkt info

Purmos første miljøvaredeklaration er en realitet: Thermopanel V4-radiatorer

Som førende inden for bæredygtige indeklimaløsninger stræber Purmo efter at tilbyde det højeste niveau af komfort og energieffektivitet, samtidig med at presset på verdens ressourcer nedbringes. For at vurdere vores produkters miljøpåvirkning og tilbyde fuldstændig gennemsigtighed omkring dette har vi startet en proces med indsamling af miljøvaredeklarationer (EPD). Den første EPD er for et af vores bedst sælgende produkter: Thermopanel V4- og V4 Plan-panelradiatorerne.
EPD for Purmo: Thermopanel V4

Vigtigheden af en miljøvaredeklaration

Produkters miljøpåvirkning får større og større betydning for EU’s politikker og er blevet en væsentlig faktor i købernes beslutninger. Mennesker og virksomheder ønsker med rette at forstå den miljømæssige påvirkning af deres indkøb. Miljøvaredeklarationer eller EPD'er leverer denne information og hjælper med at træffe mere bevidste valg.

En miljøvaredeklaration dækker alle faser i produktets livscyklus og indeholder objektive, tredjepartsverificerede data om et produkts miljømæssige ydeevne. Rapporten beskriver blandt andet, hvad et produkt er fremstillet af, og hvordan det påvirker miljøet gennem hele produktets livscyklus.

Første EPD for Purmo: Thermopanel V4

EPD'er for alle vores nye produkter senest i 2025 er et af Purmos mål på vejen mod en bæredygtig fremtid. Den første registrering er nu en kendsgerning. Sam Hodlin, Head of Sustainability hos Purmo Group, siger: "Selvom EPD'er stadig er relativt nye for forbrugerne, ser vi, at de bliver vigtigere og vigtigere, efterhånden som vi bevæger os mod en mere bæredygtig fremtid. Der er meget at gøre, men det er et positivt første skridt."

Purmos første EPD (PEP EcoPassport (PURM-00001-V01.01-EN)) er for et af de bedst sælgende produkter i Norden: Thermopanel V4 og V4 Plan panelradiatorerne. Det er vandrette panelradiatorer, som er meget fleksible med over 9 forskellige tilslutningskonfigurationer. De leveres med en forudinstalleret Flamingo-ventilindsats, der sikrer nøjagtig forindstilling og energieffektiv drift på grund af dens fremragende reaktionsevne over for temperaturændringer og flowkrav.

Niclas Schubert, VP sales hos Purmo Nordics, siger: "EPD'er hjælper med at kommunikere vores produkters miljøpåvirkning tydeligt fra vugge til grav. En akkreditering for vores Thermopanel V4-serie kommunikerer tydeligt og gennemskueligt bæredygtigheden for denne produktfamilie. Det er en stor gevinst for Purmo og især for vores nordiske kunder. Det viser vores engagement i at skabe mere bæredygtige produktsortimenter."