Termisk arkitektur – oplev varmen i dine omgivelser

Termisk arkitektur kan sammenlignes med det mere velkendte udtryk “belysningsarkitektur” eller “light architecture”. Vores sanser har brug for stimulanser for at øge vores velbefindende. Præcis som belysningsbranchen har forstået at stimulere vores synsindtryk med forskellige farver og lysskift, klart lys og dæmpet lys, så går varmebranchen med Purmo i spidsen nu ind i den samme æra for at påvirke oplevelsen af varme.

Varmeløsningen med radiatorer under vinduerne, gulvvarme og håndklædetørrer i bryggers og entré samt en stor akkumulerende brændeovn og ventilationsanlæg til frisk luft faktisk blev vores eget første eksempel på termisk arkitektur.

Varmedynamik som udgangspunkt for termisk arkitektur

For at forstå termisk arkitektur er det nødvendigt først at forstå noget om varmedynamik. Den varmeste yderside af to forskellige flader vil altid være den, der afgiver varme. Hvis man stiller sig barfodet på et gulv med gulvvarme, og ens krops ydre temperatur er 34 grader, så skal gulvets overflade overstige en temperatur på 34 grader for at varme fødderne. Med gulvvarmens lave systemtemperaturer i dagens velisolerede byggerier er dette ikke praktisk muligt. Men hvorfor føles gulvene så alligevel varme og skønne de steder, hvor man har gulvvarme? Det er formentligt fordi, at også rumtemperaturen der er højere end din ellers normale indendørstemperatur. Og det føles bare godt, eftersom man ofte er letpåklædt på badeværelset og dermed accepterer den højere temperatur.

Termisk arkitektur handler om at skabe en følelse af velbehag i hjemmet eller det byggeri, hvor man opholder sig. Det handler ikke om at skabe en så jævn som mulig indendørstemperatur, men derimod at gøre den så passende dynamisk som muligt. Menneskets fornemmelse for varme fungerer præcis som alle vores andre sanser. Vores sanser har brug for stimulans, og der har vi inden for varmebranchen meget at lære af for eksempel lysbranchen. Mennesket er meget følsomt over for små, hurtige forandringer i temperaturen, og når disse forandringer sker i passende jævn mængde skabes et sensorisk velbehag.

Inden for videnskaben taler man om “alliesthesia” (Cabanac, 1971) som benævnelse for dette fænomen. Bare det at man flytter blikket fra en varmende radiator til et koldt vindue betyder, at kroppen føler en forandring. Når mennesket bevæger sig, indtræffer disse små, varierende varmeoplevelser, der bidrager til en bedre totaloplevelse. På grund af ingeniørers og byggeteknikeres stræben efter mere og mere homogene indendørsmiljøer ødelægges denne oplevelse af varmekomfort. Fænomenet kan derfor opleves som mere effektivt i ældre byggeri. Dette sætter ekstra pres på varmebranchen i forhold til fremtidens byggeri.  

Det er på tide, at arkitekter og ingeniører begynder at sætte mennesket i fokus i forhold til varmeplanlægning, siger livonen.

Hvis man stiller sig barfodet på et gulv med gulvvarme, og ens krops ydre temperatur er 34 grader, så skal gulvets overflade overstige en temperatur på 34 grader for at varme fødderne.

Purmo vil se mennesket ved varmeplanlægning

Purmo tillhører Rettig ICC koncernen, der er Europas førende producent af varmeløsninger, radiatorer, gulvvarmeanlæg, dekorative radiatorer, håndklædevarmere, elradiatorer og en masse ventiler, styresystemer og tilbehør. Det handler ikke om at vælge det ene varmesystem frem for det andet. Uanset om det er en familie på tre personer eller et kontor med 50 ansatte eller et sygehus med høje krav til hygiejne, så er det brugerne, der skal føle sig godt tilpas i bygningen. Derfor nytter det ikke at starte varmevalget med at vælge det ene system frem for de andre. Særligt ved nybyggeri bør man gennemgå antallet af slutbrugere i bygningen, de tidspunkter, de befinder sig i bygningen på, hobbyer, fysik eller andre aktiviteter, der kan påvirke varmegevinst og -tab. Også tillægsudstyr, der producerer varme, skal tages i betragtning.

Mia Högkvist, Project Manager Digitalization, Nordic Region
Mikko Iivonen, M Sc (Tech), Purmo Group