• Radiatorer
  • Elvarme

Elvarme: 7 grunde til at vælge oliefyldte elektriske radiatorer

De mange typer opvarmning, der findes på markedet i dag, giver dig mulighed for at vælge det varmesystem, der passer bedst til dine behov. De mange valgmuligheder gør det dog ikke altid let at vælge. For at hjælpe dig i din beslutning skriver vi her om de 7 vigtigste grunde til, at du bør vælge oliefyldte radiatorer, da de har en række fordele, du måske ikke er klar over.
Hvorfor vælge oliefyldte elektriske radiatorer

1. Oliefyldte radiatorer giver fremragende varmekomfort

Vores elradiatorer er fyldt med miljøvenlig, vegetabilsk olie, der opvarmes af radiatorernes elektriske element. Når olien opvarmer radiatorernes metaloverflade, opvarmes rummet med en blanding af stråle- og konvektionsvarme. Konvektion opvarmer den omgivende luft for hurtigt at øge temperaturen i rummet, mens strålevarmen optages af de forskellige overflader i rummet. Det skaber varme, der kan mærkes, selv efter radiatoren er slukket. På den måde kan du være sikker på at få optimal varmekomfort i alle rum.

2. Elektriske radiatorer er nemme at installere

Der er hverken brug for rør eller kedel, og derfor er det virkelig nemt at installere en elektrisk radiator. Det eneste, du skal bruge, er en stikkontakt til at tilslutte den oliefyldte radiator. Det betyder, at du kan installere radiatoren næsten hvor som helst. Det giver større fleksibilitet end et centralvarmesystem, der er afhængigt af et rørsystem. Oliefyldte radiatorer behøver heller ikke at blive udluftet eller efterfyldt med olie, da de er helt forseglede. De er klar til brug, så snart du tænder for kontakten.

3. Elektriske radiatorer fås i forskellige design

Vores komplette sortiment af oliefyldte panelradiatorer er omhyggeligt designet og udvalgt, så der er et komplet udvalg af stilarter for enhver smag. Uanset om du er på udkig efter en elradiator med profileret eller flad front, så vælger du helt selv. På den måde kan du nemt matche dine oliefyldte radiatorer med resten af din indretning og skabe et stilfuldt interiør.

4. Elektriske radiatorer reagerer hurtigt

Radiatoren er en lukket enhed, der forsynes med elektricitet. Derfor kan en oliefyldt radiator nå den ønskede temperatur på kort tid. Konvektionsvarmen, der opvarmer den omgivende luft, hjælper med at få rummet hurtigt op på den ønskede temperatur, så du hurtigt kan nyde en behagelig varme.

5. Oliefyldte radiatorer er energieffektive

Elektriske radiatorer omdanner hver eneste watt elektricitet til brugbar varme. Det gør dem meget effektive fra det øjeblik, de tændes. Derudover er de gode til at holde på varmen. Det betyder, at du skal bruge mindre energi til at holde rumtemperaturen. Vores oliefyldte radiatorer har en effektiv elektronisk termostat til præcis temperaturstyring, så du kan styre din opvarmning helt nøjagtigt og få lige netop den varme, du ønsker, når og hvor der er brug for den. Alt dette sikrer, at vores oliefyldte radiatorer er særdeles energieffektive og hjælper dig med at spare både energi og driftsomkostninger.

Hvis du derudover forsyner de elektriske radiatorer fra en vedvarende energikilde, f.eks. solcellepaneler, bliver de hurtigt en meget bæredygtig opvarmningsmetode.

6. Vores elradiatorer er miljøvenlige

Muligheden for at kombinere dine elektriske radiatorer med en vedvarende energikilde er en bæredygtig bonus, fordi vores oliefyldte radiatorer allerede i sig selv er miljøvenlige. De er så vidt muligt fremstillet af 100 % genanvendelige materialer og fyldt med biologisk nedbrydelige vegetabilske olier.

7. Elektriske radiatorer kræver kun lidt vedligeholdelse

Oliefyldte radiatorer kræver ikke periodiske eftersyn, service eller certificeringer, der kræver masser af planlægning og tilhørende omkostninger. Det eneste, der faktisk skal til for at holde dine elektriske radiatorer i god stand, er en lejlighedsvis afstøvning med en fugtig klud og pH-neutral sæbe.