Brancheindsigt: HVAC-installatørens centrale rolle

Ingen bygninger eller HVAC-systemer er 100 % ens. Ethvert projekt, uanset om det er nybyggeri eller renovering, kræver en skræddersyet tilgang, der tager højde for forskellige aspekter for at opnå det sunde og behagelige indeklima, vi alle stræber efter. HVAC-installatører spiller en afgørende rolle i forbindelse med at skabe og opretholde et godt indeklima. For at høre mere om HVAC-installatørernes udfordringer, talte vi med Johan Gustafsson, indkøbschef hos Radiator VVS, en af Sveriges største HVAC-installationsvirksomheder.
HVAC-installatørers centrale rolle

100 år med HVAC-installationer

Radiator VVS fejrer 100-års jubilæum i år, så man kan roligt sige, at de har masser af erfaring. Fra ca. 30 afdelinger fordelt over hele landet med i alt 500 medarbejdere tilbyder de installation og vedligeholdelse samt reparationsservice til en lang række projekter, lige fra private hjem og beboelsesejendomme over skoler og hospitaler til kontorbygninger. I årenes løb har de oplevet en masse forandringer, og ligesom mange virksomheder har de været nødt til at vise fleksibilitet i den måde, de driver forretning.

Johan Gustafsson har arbejdet i HVAC-branchen i mere end 25 år og har oplevet på første hånd, hvor vigtigt det er at have et godt forhold til de forskellige parter. "Det gælder både de forskellige interne afdelinger, lige fra vores tekniske eksperter til vores HVAC-installatører på stedet og eksterne parter som grossister og leverandører. Alle kommer de med deres egen kompetencer, og hvis det lykkes os at kombinere dem på en intelligent måde, er det til gavn for alle. Sverige er f.eks. ret udfordrende ud fra et logistisk synspunkt, men de grossister, vi samarbejder med, er virkelig gode til logistik. Samtidig prøver vi så vidt muligt at arbejde direkte med vores leverandører og opretholde en god relation."

Purmos produkter er velkendte over hele Sverige. Både vores kunder og vores egne installatører synes virkelig godt om dem.

Samspil mellem leverandører og HVAC-installatører

Når vi spørger Johan, hvad han søger hos en leverandør, indgår der mange faktorer i svaret med en understregning af relationerne mellem de forskellige parter, der er involveret i en HVAC-installation. De vigtigste faktorer, han nævner, er:

  • et godt produkt: "I det lange løb kan det nogle gange være meget dyrt at købe billigt. Selvom et bedre produkt koster lidt mere, foretrækker vi at købe det. Vi er på udkig efter gode produkter med lang garanti, som er nemme at installere og bruge. Omkring radiatorer samarbejder vi udelukkende med Purmo, fordi vi mener, at I har gode produkter. De er velkendte over hele Sverige, og både vores kunder og vores egne installatører synes virkelig godt om dem.” I Sverige er Thermopanel-radiatoren særligt populær. Som for vores andre radiatorer og konvektorer tilbyder vi 10 års garanti på denne panelradiator.
  • et pålideligt brand: Stabilitet er også meget vigtig for installationsvirksomheder som Radiator VVS. De har selv mange års erfaring, og derfor forstår de værdien af et brand, der kan leve op til sine løfter på alle områder. "Vores installatører kan godt lide at arbejde med gode brands, fordi alle kender dem, og fordi de leverer tilgængelige produkter og tilbyder omfattende support."
  • fuldt dækkende support: Den support, som Johan nævner, er på den ene side eftersalgssupport. "Alle kan sælge noget. Det er først, hvis noget går galt med for eksempel forsendelsen eller det installerede produkt, at man opdager, om man har at gøre med en god leverandør eller ej. For nylig havde vi for eksempel et lille problem med en utæt ventilindsats, og det håndterede det svenske Purmo-team virkelig godt. Det er meget vigtigt for mig at få support, hvis der sker noget, og at jeg ved, at leverandøren tager ansvar, hvis der er behov for det."

    En anden form for support, der kommer op i samtalen, er teknisk support i form af datablade, beregningsværktøjer, installationsmanualer osv. "Det er meget vigtigt for både installatørerne og vores egen interne byggeafdeling, der ser på produkterne ud fra et teknisk perspektiv. Så inden vi samarbejder med en leverandør, kontrollerer vi, om de tilbyder de nødvendige certifikater osv. Det er en nødvendighed for os", siger Johan.
  • god værdi for pengene: Priser er naturligvis altid en vigtig faktor. En optimal udnyttelse af ressourcerne gavner alle parter. Ifølge Johan betyder det bestemt ikke, at man automatisk køber det billigste produkt, for det kan vise sig at blive dyrere i det lange løb. Det handler mere om at opnå maksimal effektivitet ved hvert køb. Det forstår vi virkelig godt hos Purmo. Kvalitet kommer i første række, men vi har også forskellige mekanismer på plads, der sikrer, at vi kan holde omkostningerne under kontrol, så vi kan garantere vores kunder god værdi for pengene.

Johan Gustafsson Radiator VVS interview Purmo

Johan Gustafsson har arbejdet i HVAC-branchen i over 25 år.

HVAC-installationer og bæredygtighed

Som en leverandør, der lægger stor vægt på bæredygtighed, er vi altid interesserede i, hvordan vores kunder ser og oplever det. Her spiller HVAC-installatørerne en særlig vigtig rolle, fordi det er dem, der sikrer, at vores bæredygtige produkter og løsninger når ud til slutbrugeren. Ved at give klar information hjælper vi installatører med at træffe velinformerede valg, så de igen kan støtte deres kunder på den bedst mulige måde.

Johan bekræfter, at bæredygtighed bliver mere og mere vigtigt for dem selv, og også for deres kunder. "Vi ser for eksempel på miljøpåvirkningen af de produkter, vi køber, og i vores indkøbsproces køber vi desuden lokalt, når det er muligt. Alle ved, hvor vigtig bæredygtighed er. I praksis ser vi dog stadig en meget kortsigtet tankegang, hvor man ser mere på pris og æstetisk design, men jeg er overbevist om, at det vil ændre sig i fremtiden."

Hos Purmo er vi fast besluttede på at gøre en forskel sammen med vores interessenter, herunder HVAC-installatører. Hvis du er interesseret i at skabe forandringer, så tøv ikke med at tage med os på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid.

Se vores køreplan for bæredygtighed