Smart varmestyring tilgængelig for alle med Unisenza Plus trådløse varmestyringer

Cirka 40% – det er så meget, et typisk HVAC-system udgør af en bygnings samlede energiforbrug. En betydelig andel, der viser, hvor vigtige HVAC-systemer er for at nå vores energi- og klimamål. Hvis vi vil skabe en bedre fremtid, skal vi innovere på dette område. Smarte varmeløsninger som vores nye Unisenza Plus trådløse varmestyringer er med til at skabe fremtidssikrede HVAC-systemer, som giver betydelige energibesparelser både på kort og lang sigt.

  1. Energieffektivitet
  2. Radiatorer
  3. Bæredygtighed
8 sep. 2026

Næste skridt: smart opvarmning

Da bygninger står for en tredjedel af det globale energiforbrug, er de et vigtigt fokusområde på vores vej mod klimaneutralitet i 2050. Forbedring af energieffektiviteten i vores eksisterende bygningsmasse, såvel som optimering af energiforbruget i nybyg, kan blandt andet opnås med bedre isolering og mere effektive vinduer. Når klimaskærmen er optimeret, er det vigtigt at sikre et korrekt varmesystem, hvor varmegenerator, varmegivere og styringer spiller perfekt sammen for optimal effektivitet. Det er her, vores nye Unisenza Plus trådløse styreserie kommer ind i billedet.

Unisenza Plus trådløs varmestyring

Som du måske ved, står Unisenza for en unik følelse af komfort og effektivitet, let opnået med en komplet, samlet styreløsning. Unisenza Plus-serien er det logiske næste skridt, med en trådløs varmestyring, der giver brugerne mulighed for nemt at tilslutte og styre mange varme- og køleenheder med blot et tryk på en knap. “Plus” refererer til det udvidede udvalg af muligheder og kompatible produkter samt den merværdi, et fuldstændigt trådløst netværk giver – hvilket sikrer optimal fleksibilitet i både nybyggeri og renoveringsprojekter.

Fremtidssikrede HVAC-systemer

Med kun få komponenter såsom Unisenza Plus gateway , det elektroniske termostathoved, den trådløse termostat og modtageren er det meget nemt at lave forskellige kombinationer og konfigurere en hel bygning med én samlet styreserie. Gatewayen fungerer som central enhed og kan forbinde op til 100 slutapparater. Dette muliggør en fuldt tilpasset indendørs klimakomfortløsning, som kan udvikle sig i takt med bygningen og beboernes behov og vaner. Det fører igen til øget komfort og energieffektivitet – en gevinst for både brugerens budget og miljøet.

Smart opvarmning med Unisenza Plus-appen

Hvert af Unisenza Plus-produkterne kan nemt parres og tilkobles Unisenza Plus Gateway for at danne et integreret netværk, som kan styres via den intuitive Unisenza Plus-app. Med appen kan brugerne overvåge og styre alle tilkoblede varmesystemer, når og hvor de vil. Med andre ord bliver HVAC-systemet langt mere kontrollerbart og meget let at tilpasse dagligdagen. Med appen lige ved hånden undgår du at opvarme ubenyttede rum og sikrer en behagelig temperatur præcis hvor og når der er behov for det. Derudover muliggør appen tilføjelse af flere gateways, så brugeren kan styre både hjemmet og eksempelvis sommerhuset eller sekundærboligen fra én og samme app.

Energibesparelser op til 24 %

De kablede Unisenza eller trådløse Unisenza Plus varmestyringer gør det muligt at skabe et zonesystem til temperaturstyring og indstille en ønsket temperatur baseret på personlige præferencer for hvert enkelt rum. Vores undersøgelser viser, at dette – sammenlignet med et standardsystem med on/off-styring af én enkelt zone – kan føre til energibesparelser på op til 24 %. Et markant tal, der understreger Unisenza og Unisenza Plus’ evne til at skabe et fremtidssikret HVAC-system, som kan opfylde de stadig skrappere energikrav.

Smart opvarmning – tilgængelig og overkommelig for alle

Med smarte varmeløsninger som Unisenza og Unisenza Plus er det lettere end nogensinde før både at bidrage til en bedre fremtid og gøre det til en overkommelig pris. Du vælger og sammensætter kun de nødvendige komponenter fra én samlet serie for at skabe det optimale system. Ingen unødvendige ekstra elementer – kun en ligetil og let at installere kombination af tilpassede elementer, som sikrer en omkostningseffektiv opgradering af enhver ejendom.

Har du spørgsmål til Unisenza Plus trådløse varmestyringer, eller ønsker du hjælp fra vores eksperter til at designe den optimale løsning? Tøv ikke med at kontakte os – vi hjælper gerne.