Termostater kan med fordel anvendes i rum med stort solindfald, hvor man har mange varmeafgivende apparater, såsom i køkken og vaskekælder samt i rum, hvor mange mennesker opholder sig samtidig. Både ventiler og termostater ældes og skal udskiftes med jævne mellemrum.

Hvis gamle radiatorventiler ikke fungerer optimalt, skal man starte med at undersøge, om ventilen har sat sig fast. Det gør man ved at trykke hårdt på den, og her skal den fjedre frem og tilbage. Hvis den ikke fungerer, er det tid til at skifte den ud. For at udskifte ventilen skal du tømme systemet. Hvis ventilen derimod virker, skal du udskifte din gamle termostat med en ny moderne og energibesparende model, og du behøver i givet fald ikke at tømme dine radiatorer for vand.

Radiatorventil

Radiatorventilen består af en termostat og en ventil, som tilsluttes radiatorfremløbet. Termostatdelen registrerer rumtemperaturen med et følersystem, som enten udvides eller begrænses afhængig af rumtemperaturen. Følersystemet belaster keglen i ventilen, som åbner eller lukker afhængig af rumtemperaturen. Termostatdelen fås med begrænsning af henholdsvis minimums- og maksimumstemperatur. Minimumstemperatur er oftest begrænset til 5 °C for at forhindre frysning. I enfamiliehuse er maksimumstemperaturen typisk begrænset til 26 °C, mens maksimumstemperaturen i større ejendomme oftest er omkring 21-23 °C. Radiatorventilen fås med eller uden mulighed for forindstilling. Hvis man benytter en løs termostatdel med ventil forsyner man oftest radiatoren med en returventil. Returventilen fås i lige eller vinklet udførelse og gør, at man kan lukke radiatoren af fra rørsystemet, samtidig med at justeringen af kv-værdien kan ske på returventilen.

Der findes mange forskellige modeller og fabrikata af radiatorventiler, og det kan være svært at få fat i reservedele. Der findes også ROT-indsatser til gamle radiatorventiler, så i stedet for at udskifte en hel radiatorventil, kan man nøjes med at udskifte selve indsatsen.

Sådan udskifter du termostat

Start med at kontrollere ventilen ved at skrue termostaten af. Prøv at trykke den lille pig, som regulerer ventilen, ind. Når du gør dette, lukkes af for vandet, og når termostaten slipper piggen, åbnes for det varme vand.
Prøv at trykke på/trække forsigtigt i piggen med en tang. Hvis den ikke bevæger sig, kan du prøve at trykke piggen ind et par gange. Den skal tydeligt bevæge sig et par millimeter. Du må ikke trække for hårdt i piggen, så den løsner sig. Så kan den begynde at lække.
Hvis piggen bevæger sig, fungerer ventilen. En ny termostat kan herefter monteres.

En Delta radiator med ett vackert slottsvred. Slottsventilen används exempelvis i byggnader där man vill bevara den gamla stilen. Ventilen regleras manuellt med slottsvredet. Slottsventilen består av ventil med förinställning och slottsvred, som fungerar som en handratt. — En Delta-radiator med et fremragende reguleringsgreb. Reguleringsventilen anvendes blandt andet i bygninger, hvor man gerne vil bevare den gamle stil. Ventilen reguleres manuelt ved hjælp af reguleringsgrebet. Reguleringsventilen består af en ventil med forindstilling samt reguleringsgreb, som fungerer ligesom et håndhjul.

Radiatorkobling til radiatorer uden indbygget ventiltilslutning

Man kan også tilslutte en radiator til varmesystemet ved at anvende en radiatorkobling. En radiatorkobling anvendes på radiatorer, som ikke har indbygget ventilindsats. Radiatorkobling sikrer hurtig og fleksible montering og findes i modeller med et og to rør.

Radiatorkoblingen består af tre forskellige dele:

Ventildelen, som suppleres med termostat eller håndhjul
Mellemdelen, som tilpasses radiatorens højde
Den nederste del af koblingen, som forsynes med møtrikker og kegle for tilslutning til rørsystemet – fås til kobber- og pexrør

Radiatorernes justering og trykfald

Modstanden i radiatorer og varmesøjler skal være lige stor, uanset hvor i systemet de er placeret. Dette opnår man ved at montere såkaldte justeringsventiler i systemet. Lidt forenklet kan man sige, at man lukker for flowet i radiatorerne og varmesøjlerne efter en beregnet kv-værdi. Jo tættere på cirkulationspumpen, radiatorerne er placeret, desto mere lukker man for dem, for at de får samme modstand i kredsløbet, som der er i den radiator, der sidder længst væk i systemet.

For at bestemme trykfaldet i en radiator skal man kende flowet i radiatoren samt hvilken kv-værdi (kapacitetsværdi), radiatorventilen har i helt åben position. For at undgå støj i systemet skal man helst have et trykfald, som ligger under 8-10 kPa. Afhængig af fabrikat har de forskellige ventilproducenter udarbejdet anbefalinger på maksimalt trykfald i ventilerne.