Det nye børnesygehus i Helsingfors varmes op

Tolv afdelinger bliver til fire på det nye børnesygehus

Det nye børnesygehus består af otte etager. Sengeafsnittene kommer til at ligge på de fire øverste etager. Antallet af afdelinger reduceres fra 12 i dag til fire i forbindelse med indflytning. Naturligvis medfører de færre afdelinger bedre, mere moderne og større arbejdsflader, men samtidigt indebærer det en stor omstilling for arbejdsfaconen og personalet. Samlet er der 115 stuer på de nye sengeafsnit.

De fleste værelser er enestuer men med mulighed for, at forældre kan overnatte.

– Vi vil gerne understrege, at det er en valgmulighed for forældrene. Barnet har altid ret til forældrenes nærvær. Der er ikke et must at overnatte, men i dag tilbydes overnattende forældre en madras på gulvet, og på det nye hospital får vi mulighed for at tilbyde dem en sovesofa, siger Annika von Schantz.

Femte etage vil være for immunosuppressionspatienter med særlige krav eller krav til isolering. De øvrige etager er sengeafsnit med normale krav. Røntgenafdelingen flyttes langt ned i bygningen, og på første etage finder man laboratorium og ambulatorium. Anden etage er reserveret til tidsbestilt ambulant behandling og tredje etage til kirurgi og anæstesi. Intensivafdelingen ligger på 4. etage.

Alle etager har deres eget tema hentet fra Tove Janssons Mumi-verden. Set oppefra er de forskellige etagers temaer Stjernehimmel, Rum, Bjerg, Magi, Dal, Skov, Jungle, Strand og Hav. Elevatorernes tema er vand.

Annika von Schantz har deltaget i planlæggelsen af børnesygehuset helt fra begyndelsen.

Lys, rum og naturoverflader

– Som tingene er nu, oplever vi en del kulde og træk i vores sparsomme bygning. Måtten af plast er kold at lege på, og det er knap så komfortabelt for forælderen at sove på gulvet. Dette vil vi tage hånd om på det nye sygehus, konstaterer Annika.

Lokalerne er mellem 17-32 kvm store afhængigt af, om det er en- eller to-mandsstuer. 75 % af lokalerne er enkeltstuer i det nye børnesygehus. På stuerne skal der være plads til leg og bevægelse.

– Omtrent halvdelen af børnene er under to år, og disse patienter har brug for store flader. Du kan ikke ligge stille i den alder, hvis helbredet tillader bevægelse og leg, siger Annika.

Hvert enkelt lokale har vinduer mod både udendørsomgivelserne og gangen, således at patienten kan se ud og undgå at føle sig ensom. Under hvert vindue mod ydervæggen er der monteret en Delta-radiator fra Purmo. Radiatoren forhindrer effektivt kuldenedfaldet fra vinduet og forebygger kolde trækvinde på selv de koldeste vinterdage. Rettig har doneret samtlige Purmo Delta-radiatorer, herunder rør, tilslutninger og gulvvarme, til sygehuset. Delta-radiatorerne er hygiejnecertificerede og nemme at renholde. Alle overflader er afrundede af hensyn til forbedrede legeforhold for børnene.

Farvesætningen varierer i overensstemmelse med temaet, og interiørmaterialerne skal være nemme at renholde. Nøgleordene for indretningen er lys, rum og natur. I virkeligheden kommer lokalerne til at se anderledes ud. En stue bliver hurtigt fyldt op med dråbemaskiner, dialyseapparater og udstyr til måling af patientens tilstand.

– Tanken er, at der skal være en privat zone uden apparater mellem forældrenes seng og patientsengen, fortæller Annika. – Vi er i færd med en undersøgelse, som skal påvise, om det er muligt eller ej.

Der placeres en Delta-radiator under hvert enkelt vindue i afdelingsstuer og korridorer.

Målgruppen er vigtig i planlægningsfasen

Lige fra begyndelsen har man involveret patienten, forældrene og de ansatte i planlægningen.

– Det, man kan konstatere, er, at forældrene er langt mere konkrete i deres forventninger, end hvad vi troede. Det er altid godt at spørge lige ud, siger Annika.

F.eks. ønskede forældrene sig bedre brusemuligheder i forbindelse med overnatning og bedre parkeringspladser til det nye børnesygehus. Badeværelset var derfor meget vigtigt helt fra begyndelsen. Det er vigtigt, at forældrene føler sig godt tilpas – det er en vigtig del af plejen hos langtidssygemeldte børn.

Hvis vi træder væk fra den fysiske varme i hospitalsmiljøet, hvordan mærker du så varmen i dit arbejde, Annika?

– Jeg fornemmer varme i mødet med patienten og de pårørende. Kontakten med dem, de små øjeblikke, de små fremskridt. Et barn, der er oppe for første gang efter et indgreb eller en behandling. Det er det, der gør, at man får lyst til at arbejde her, siger Annika.

– Men jeg bryder mig heller ikke om at fryse, så ekstra radiatorvarme er altid påskønnet, ler Annika.