Indendørsklimaet påvirkes af kravene til energibesparelse

Marcus Jansson er bygningsingeniør og arbejder som indeklimaekspert hos Ingenjørsbyrå Kronqvist. Med tiden har hans team oplevet følgerne af de tusindvis af luft til luft-varmepumper, der er blevet installeret i mindre huse inden for hans geografiske område i løbet af de seneste 10 år.

– I forhold til installation af luft til luft-varmepumper i enfamiliehuse har vi konstateret en negativ tendens. Vi har flere kunder, der har fået problemer med ubehagelig lugt pga. kommende fugtskader i husets yderskal. Årsagen hertil er formentlig vildledende markedsføring i kombination med manglende viden fra kundens side. Man køber en varmepumpe med en effekt på 2-5 kW og tror, at den kan opvarme et hus på 120-150 kvm.

– Når pumpen bliver installeret, skruer man ned for temperaturen på radiatorerne. Eller i værste fald lukker man varmesystemet helt af og begynder blindt at følge med energiforbruget. Hvis det bliver for koldt, eller det trækker, lukker man desuden friskluftsventiler, tætner dørene osv. Det indebærer, at den relative luftfugtighed stiger, og at indeklimaet forringes.

– I praksis får man en meget varm zone i et begrænset område omkring varmepumpen og omkring evt. pejs/brændeovn. I øvrigt køles husets yderskal ned, hvilket resulterer i kondensproblemer i gulve, ydervægge og tagbjælkelag. I halvandenplanshuse monterer man sædvanligvis varmepumpen i trappeskakten i loftsrummet. Det indebærer en negativ varmebelastning på tagbjælkelaget, hvilket fører til kraftig isdannelse på taget. I værste fald kan dette resultere i taglækage.

Der er blevet fundet fugt og mug i mandehullet

– Hvis man har et hus fra 1970’erne med kantafstivet betonplade i jordhøjde og skalerede trægulve kombineret med vandbaseret varmesystem og vægradiatorer sammen med luft til luft-varmepumpe, medfører det ofte en reel katastrofe. Når man sænker temperaturen i opvarmningssystemet eller alternativt lukker af for cirkulationen, nedkøles kantområdet kraftigt pga. den kuldebro, der findes i disse konstruktioner. Vi konstaterer fra tid til anden synlig rimfrost på betonpladen langs ydervæggene. I denne type konstruktioner monterer vi inspektionshuller. Og her får man garanteret problemer med fugt og mug. Derudover bidrager varmepumpen til egenvanding af husgrunden, eftersom kondensvandet ofte løber direkte ned under udeenheden. Om vinteren danner dette et isbjerg, der senere smelter og delvist opsuges af betonunderlaget.

Personligt mener jeg, at luft til luft-varmepumper hovedsageligt skal monteres som køleenheder, men at de kan anvendes som supplerende varmekilde i løbet af forår, sommer og efterår. Det er vigtigt, at man som forbruger ved, hvordan man skal drage nytte og bruge luft til luft-varmepumpen korrekt for at forebygge fugtskader, konstaterer Jansson.

Det er vigtigt, at man som forbruger ved, hvordan man skal drage nytte og bruge luft til luft-varmepumpen korrekt for at forebygge fugtskader, konstaterer Marcus Jansson, bygningsingeniør og indeklimaekspert hos Ingenjørsbyrå Kronqvist.

Hvad er årsagen til fugtskader ved denne type fejlanvendelse?

Mikko Iivonen, forsknings- og udviklingsansvarlig hos Purmo Group, konstaterer:

– Marcus Jansson omtaler i sin tekst typiske bygningsfejl og fejl i anvendelsen af fugtregulering i småhuse. Disse fejl fører til fugtproblemer, mikrobakteriel vækst, beskadigelse af konstruktionen og sygdom blandt beboere.

– Det største problem er fugtreguleringen. Hvis man kan få styr på ydre fugtkilder såsom regnvand, smeltevand, overfladevand og grundvand, opstår der ofte et problem med fugtigheden inde i bygningen. Vanddampen inde i bygningen kondenseres umærkeligt igennem konstruktionen. De mest almindelige krav til moderne bygninger er tyk varmeisolering og lufttæthed. Med lufttætheden forsøger man at forhindre rumluftens fugt i at forflyttes igennem konstruktionen, hvor vanddampen uundgåeligt kondenserer.

– Der dannes flere liter vanddamp i luften inde i lejligheden hvert døgn. Det kommer fra selve beboerne, ved brug af vand og ved madlavning. Hvis ventilationen er reduceret, f.eks. af energibesparelsesårsager (hvilket Jansson omtaler), øges fugtigheden i lokalet. Kondensdampen samles på alle kolde overflader og overflyttes igennem huller til fugtspærrere og igennem konstruktionsfejl til isoleringen. Problemet i dette tilfælde er blot tyk isolering, igennem hvilken kondensfugten ikke kan fordampe, hvis ydervæggens afluftning ikke er tilstrækkelig.

Nye bygninger er betydeligt mere modtagelige over for fugtskader pga. konstruktionsfejl og fejlagtig anvendelse sammenlignet med f.eks. gamle træbygninger.

På den anden side har nye bygninger tendens til at være mere energieffektive. Beboernes helbred bør stadig ligge som nr. ét, og i denne forbindelse er indeklimaet yderst vigtigt! Det glemmer vi ofte i vores stræben efter at gøre bygningen så energieffektiv som muligt.